Pædagogisk læreplan

Kontakt os

Nygade Børnehave

Nygade 48
6200 Aabenraa

Tlf.: 21335385
E-mail: pra@aabenraa.dk

Åbningstider

Mandag  06:45 – 16:45
Tirsdag    06:45 – 16:45
Onsdag   06:45 – 16:45
Torsdag   06:45 – 16:45
Fredag     06:45 – 15:45
Vi holder sommerferie lukket
i uge 29 og uge 30

Paedagogisk-laereplan-evaluering-og-laereplan-2023

 

Nygade Børnehave er en selvejende aldersintegreret institution med plads til 50 børnehavebørn og 15 vuggestuebørn. Vi er beliggende i Aabenraa midtby og har derfor nem adgang til byens mange faciliteter. Vi er opdelt i to børnehavegrupper og en småbørnsgruppe.

 

 

Hvad er den pædagogiske læreplan?           

Nygade børnehave har  udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for hele børnegruppen. Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag, seks læreplanstemaer og mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Den pædagogiske læreplan er et redskab for det pædagogiske personale. Redskabet bruger de til at planlægge, arbejde med og følge op på det, man kalder det pædagogiske læringsmiljø. Det vil sige alt det, der er med til at skabe kvalitet i børnenes hverdag.

Det fælles pædagogiske grundlag er kernen i det pædagogiske arbejde, der sker i løbet af dagen. Det vil sige de begreber, principper og værdier, som det pædagogiske personale skal bygge deres praksis på.

Der er ni forskellige elementer, som personalet skal have fokus på. For eksempel står der noget om, hvad det betyder, når man snakker om læring i forhold til små børn, og hvor vigtigt det er, at børn har tid og ro til at lege og udforske.

De ni elementer er:

  • Børnesyn
  • Dannelse og børneperspektiv
  • Leg
  • Læring
  • Børnefællesskaber
  • Pædagogisk læringsmiljø
  • Forældresamarbejde
  • Børn i udsatte positioner
  • Sammenhænge

 

 

De seks læreplanstemaer

Læreplanstemaerne beskriver seks områder inden for børnenes kropslige, sociale, følelsesmæssige og sproglige udvikling, som alle dagtilbud skal arbejde med.

Selvom de kaldes læreplanstemaer, handler de ikke om læring, som man kender det i skolen.

Når man taler om små børns læring i dagtilbud, dækker det over den brede læring og udvikling, der finder sted hele tiden, når børnene er i trygge og gode omgivelser. Som for eksempel når barnet lærer at kravle op på en stol, eller når det lærer at synge med, når der er fællessang.

 

1.Temaet alsidig personlig udvikling arbejder dagtilbuddene med, at børnene udvikler bl.a. gåpåmod, selvtillid og selvværd.

Temaet beskriver, at det pædagogiske personale i Nygade børnehave skal støtte dit barn i at udtrykke sine følelser, løse konflikter og udfordringer, og i at fordybe sig i leg og aktivitet.

Personalet skal også sikre, at dit barn føler sig tryg og har lyst til at lære nyt og deltage i fællesskaber.

 

 

2.Temaet social udvikling handler om at Nygade børnehave arbejder med, at alle børn deltager i fællesskaber.

Det pædagogiske personale skal bl.a. hjælpe dit barn med at være en god legekammerat. Og personalet skal støtte barnet i at kunne starte lege og komme med i andres lege.

Personalet skal også hjælpe dit barn med at mærke egne følelser og forstå andres følelser.

 

3.Temaet kommunikation og sprog handler om personalets arbejde med dit barns sproglige udvikling og muligheder for at kommunikere tanker, følelser, behov og ideer i fællesskab med andre.

Temaet beskriver, at det pædagogiske personale i Nygade børnehave skal være gode sproglige rollemodeller. Vi arbejder dagligt med sprog og sprogstrategier. Det er ikke kun gennem planlagte aktiviteter, at børnene lærer, men også i rutinesituationer og daglige interaktioner med hinanden. Vi hjælper børnene med at sætte ord på følelser, hjælper dem til at kunne agere i sociale relationer, konfliktløsninger, sætte ord på begreber, udvide deres ordforråd samt de sociale spilleregler hvad angår det at føre en samtale.

Det betyder, at dit barn kan lære sprog fra personalet hele dagen, for eksempel når de leger sammen, læser bøger, tegner eller skriver.

I dagligdagen bliver der læst bøger, leget med sproget via fjollesange og rim/remser, daglige snakke med børnene ved f.eks. spisesituationer, på legepladsen eller ude på gåture.

 

  1. Temaet krop, sanser og bevægelse handler om, hvordan personalet understøtter dit barns kropslige udvikling. Målet er, at dit barn får lyst til at udforske og eksperimentere med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

Det pædagogiske personale skal give barnet mulighed for at bruge sin krop, mærke: ”hvem er jeg? Hvad kan du? Og hvad kan jeg?”. Personalet skal også støtte barnet i at bruge alle sine sanser både de ydre sanser (lugtesansen, synssansen, smagssansen og høresansen) og de indre sanser (labyrintsansen, muskel-led-sansen og følesansen)

Personalet skal også lære barnet, hvad andre børn og voksne fortæller med krops- og ansigtsudtryk.

 

  1. Temaet natur, udeliv og science beskriver, at dit barn i sin tid i Nygade børnehave skal have forskellige oplevelser i naturen og med naturfænomener. Mødet med naturen udvikler barnets nysgerrighed og lyst til at udforske.

Barnet skal gøre sig erfaringer med udeliv, for eksempel på stranden, i skoven, i byen eller på landet. Her skal det pædagogiske personale og børnene sammen undersøge naturen og dens fænomener fx regnorme, vand, vind, og lys. Det pædagogiske personale skal spørge ind til dit barns ideer, viden og tanker, og sammen skal de gå på opdagelse i verden omkring dem.

 

Vi kommer meget ud i naturen, da vi ugentligt er på bustur og nyder at komme ud i skoven og se hvad den kan fortælle og vise os. Vi går af skovstierne og ind i skovbunden, hvor vi lærer om uglegylp, hvorfor der kommer ”sæbeskum” ned af træerne når det regner, hvordan en død ræv ser ud og hvor forrådnelses processen er, finder kranier og knogler fra dyr, lære at kende dådyr lort fra en rævs ekskrementer, smager på skovens ”mad”, mm. Og vi tager afsted uanset vind og vejr, for vi får mærket de forskellige vejrfænomener på egen krop og det er både spændende, sjovt og til tider meget vådt. Vi lærer børnene om naturens fauna og insekter, er undersøgende og nysgerrig på det/dem. Vi dufter og lytter til skoven, en sommerregn lugter anderledes end en efterårsregn i en løvskov, fuglene er tydeligere i deres sang og insekternes summen også end når vi er inde i byen.

 

 

6.Temaet kultur, æstetik og fællesskab handler om to ting. For det første, at børn i Nygade børnehave skal opleve forskellige kulturelle fællesskaber, og for det andet at de skal prøve kræfter med forskellige kreative udtryksformer.

Dit barn skal i børnehaven stifte bekendtskab med forskellige traditioner, værdier og kulturer og deltage i forskelligartede fællesskaber.

Dit barn skal også have mulighed for at stifte bekendtskab med æstetik og kreativitet, fx teater, musik og billedkunst, og barnet skal have mulighed for selv at skabe og producere.

Det pædagogiske personale skal spørge ind til dit barns ideer, viden og tanker, og sammen skal de gå på opdagelse i verden omkring dem.

 

 

Vores mål for Nygade børnehave

Vi er en institution hvor vi vægter trivsel og lyst til læring højt, dette gælder både børn og personale. Når et barn er i vores institution vil det opleve at vi gør meget brug af uderum. Alle grupper tager flere gange ugentligt ud i lokalområdet, enten på vores ladcykler, via egen bus eller på gåture. Vi bestræber os på at opfylde børnenes ønsker, hvorfor de adspørges hvad de vil. Vores egen legeplads bliver brugt dagligt, hvor børnene er ude, uanset vejr. Her får børnene lov til at udfolde den frie leg både med hinanden og med personalet.

 

Nygade Børnehave er aktiv i lokalområdet. Vi deltager f.eks. i det årlige bjergmarathon, dyreskue, sommer i by mm. Ved disse arrangementer bliver forældrene også inviteret, og vi oplever en stor opbakning omkring dette. Børnene øver sig f.eks. i foråret til bjergmarathon, både på legepladsen og ude på stadion, hvor de får lov til at øve sig i løb.

 

Det er vigtigt for os at alle børnene er glade og trygge ved at være i institutionen, så vi gør meget for at børnene skal lære at tilegne sig sociale kompetencer, hvor de kan indgå i et samspil med hinanden og personalet. Vi har alle forskellige sociale, kulturelle og etniske baggrunde, og dette tager vi hensyn til når vi tilrettelægger vores arbejde, både i hverdagen og ved højtider.

 

I Nygade Børnehave lægger vi stor vægt på at have et godt forældresamarbejde. Vi er i daglig dialog med forældrene og vi fortæller gerne om dagens oplevelser. Vi er åbne og imødekommende over for forældrene og vi møder den enkelte med respekt og anerkendelse. Det er vigtigt for os at der bliver skabt en tryghed og tillid imellem forældre og personale, for at opnå at barnet trives bedst muligt i institutionen.

 

 

Værdier i Nygade Børnehave

De grundlæggende værdier i Nygade Børnehave bygger på omsorg, tryghed og anerkendelse, hvilket er væsentligt for at opnå den bedst mulige trivsel og udvikling for det enkelte barn. Vi er et engageret og motiveret personale, hvilket er afgørende for et godt samspil med børnene, og udviklingen af dets selvværd og nysgerrighed på livet.

 

Alle bør skal have mulighed for at udvikle alle dets kompetencer. For at understøtte og inspirere til børnenes udvikling og læring arbejder vi ud fra en legende tilgang, hvor fokus er på et gensidigt engagement mellem børn og voksne. Her handler det om at stimulere børns lyst til læring og deltagelse gennem engagerede og motiverede voksne, der kan indtage et børneperspektiv.

 

Nygade Børnehave er et udviklings- og læringssted for både børnene såvel som for personalet. Alle børn har et stort udviklingspotentiale, der skal udfordres og stimuleres med udgangspunkt i barnets evner og ressourcer.

 

 

Pædagogisk grundlag

 

           Børnesyn og børneperspektiv

 

  • Alle mennesker børn/voksne har værdi i sig selv
  • Alle børn gør hvad der giver mening
  • Alle er forskellige og har krav på at blive mødt sådan

Børnesyn: Hos os er det vigtigt at der er plads til at lege både med og uden voksen deltagelse. Børnenes egen leg har værdi og er noget helt specielt, da den giver børnene mulighed for at udforske og lære sociale spilleregler og anvende fantasien på egen hånd. Af og til kan dette blive for svært og i de situationer guider og støtter personalet børnene. Fx kan personalet gå ind og være med i legen eller hjælpe med at løse en konflikt, så børnenes leg kan fortsætte.

 

Vi er af den opfattelse, at hvert barn er skabt unikt, og skal ses som den det er, både som individ men

også i det store fællesskab. Vi har fokus på at være nysgerrige på hvad der rører sig i børnene og hjælpe

dem med at udvikle sig.

 

Vi vægter at der er plads til både børnenes frie lege, lege med voksen støtte/tilstedeværelse, samt rammesatte aktiviteter. Vi ser en værdi i at alle børn er forskellige og accepterer det. Fx hvis andre børn spøger om hvorfor ser han/hun sådan ud, hvorfor kan han/hun det eller ikke det? Vores værdier bidrager positivt til vores børnesyn, hvor omsorg og nærvær fylder meget i vores daglige arbejde.

 

 

              Leg og læring

 

  • Gennem leg – nye positioner
  • Leg fordrer/udvikler kreativitet
  • Vokseninvolverede leg åbner for børn i udsatte i positioner
  • Leg har værdi i sig selv og skal være naturlig del af børneliv
  • Trivsel er vigtigt element for læring/udvikling
  • Leg/læring udvikler børn identitet/syn på omverdenen

 

Store dele af børnenes læring tager udgangspunkt i leg. I løbet af en dag, er der både mulighed for den frie leg, samt den rammesatte leg, hvor personalet støtter op om relationer mellem børnene.

Den rammesatte leg er med til at give børnene gode legestrategier i den frie leg. Ligeledes er den en god måde at hjælpe og øve konfliktløsning.

I den frie leg kommer børnenes fantasi ofte tydeligt i spil. Ud over fantasien bliver sluppet løs, øver barnet også hvad det har oplevet. Det kan fx være mor/far/barn-lege eller lege hvor store ting i barnets liv kan spille en rolle i legen. Alt det bliver inddraget naturligt i barnets leg som en del af den måde barnet opfatter og håndterer verden og egne følelser på.

 

Børnene lærer når de leger forskellige lege, udforsker deres kreativitet, tumler rundt og udforsker naturen. Der foregår ligeledes læring i rutinesituationer som fx at vente på tur, tage tøj af og på, dække bord, vaske fingre mm. De voksne guider og støtter børnene med en bevidsthed om det enkelte barn. Børn og voksne forholder sig sammen nysgerrige på, hvad der foregår omkring os. Hvad er det for et insekt, måske vi kan undersøge det? Hvorfor blev vi uvenner og hvordan bliver vi gode venner igen? En tryg og god relation til en eller flere voksne har således betydning for barnets læring.

 

 

Børnefællesskaber
Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det

pædagogiske personale sætter rammerne for.

 

 

Relationer og venskaber er afgørende, hvis barnet skal oplever at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til.

 

I hverdagen skal der skabes plads til, at barnet både kan vise initiativ og være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum for alle børn, nye relationer, muligheden for at prøve forskellige positioner m.m..

 

Børnehavens børnefællesskaber skal give mulighed for, at børn kan etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur, samt at mobning forebygges. Her har forældre medansvar ved at anerkende alle familier uanset familiens forudsætninger.

 

I børnehaven indgår barnet i små grupper og i det store fællesskab med andre børn og voksne, som er fælles om at skabe det sociale rum, som de enkelte børn lærer og udvikler sig igennem. Ved etablering og indgåelsen i mindre gruppe, arbejdes der med styrkelse og udvikling for det enkelte barn til indgåelse i det store fællesskab.

 

Små grupper er gode for mange børn, fordi det giver dem mulighed for, at få mere ro, nærvær og fordybelse uden forstyrrelser. Vi sammensætter grupper med børn, således at børnene kan lære af hinanden, fordi de har forskellige kompetencer.

Det pædagogiske arbejde bliver samtidig målrettet hver enkelt gruppe, og dermed sikrer vi os, at børnene har mulighed for at udvikle sig gennem succesoplevelser og mestringsfølelse.

Vi som pædagoger har mulighed for at se, høre og anerkende børnene i højere grad og intensivt arbejde med de forskellige udfordringer som børnene måtte have.

Ved at børnene leger i små grupper kan vi bedre styrke deres selvtillid og træne deres kompetencer, så de kan indgå i større grupper.

 

Når barnet får positive erfaringer med at deltage i børnehavens fællesskaber, får det positive forventninger til de sociale fællesskaber, det senere skal indgå i skolen.

 

 

 

           Pædagogiske læringsmiljø

Et trykt og stimulerende læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med  børns læring.

 

 

Det pædagogiske læringsmiljø er et miljø, hvor der med afsæt i det pædagogiske grundlag arbejdes bevidst og målrettet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

 

Pædagogiske læringsmiljøer i Nygade børnehave bygger på:

 

  • Personalets uddannelse og kompetencer
  • Børnegruppernes størrelse
  • Fysiske rammer
  • Normering
  • Digitale redskaber
  • Det fysiske miljø
    • Det empatiske samspil med de andre børn og det pædagogiske personale
    • Udfordrende dialoger og situationer
    • Forældresamarbejdet
    • Hverdagens rytme
    • Tværfaglige samarbejde
    • Smågrupper

 

Den pædagogiske læreplan skal understøtte og tydeliggøre samspillet mellem disse forhold. Det er en forudsætning for etableringen af et pædagogisk læringsmiljø, at personalet og ledelsen løbende har blik for, hvordan praksis rammesættes, organiseres og tilrettelægges.

 

 

 

 

 

 

           Forældresamarbejde

Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnet læring.

 

 

I børnehaven arbejder vi med, at vi sammen med familierne kan understøtte og udvikle et bæredygtigt

børneliv, som passer godt på det lokale fællesskab og dens natur og kultur.

Nygade børnehave er en del af et lokalt miljø, og en lokal aktør og en del af den lokale fortælling om opvækst vi giver byens børn.

Forældre er afgørende vigtige i Nygade børnehave. Det er de som betydningsfulde og synlige rollemodeller i hverdagen og det er de med de forpligtelser, muligheder og frihedsgrader vi samarbejder med forældrene. Forældrene er en del af ledelsen i børnehaven og med til at sætte retning for hvad man vil med  børn og deres familier. Forældrene er også med til at præge hverdagen – når de afleverer, henter eller på anden måde er til stede i fællesskabet.

 

Vores 4 veje til et styrket forældresamarbejde:

 

  1. Brug hinandens unikke viden om barnet som en ressource. …
  2. Afstem forventninger og giv plads til hinandens perspektiver. …
  3. Skab gode rammer for konkret dialog. …
  4. Organiser samarbejdet ud fra pædagogiske intentioner og forældres ambitioner. …

 

De 4 veje til det gode samarbejdet med forældrene er et afgørende element i arbejdet med at skabe et dagligt høj kvalitet. Derfor har vi i fællesskab en vigtig rolle med at binde de forskellige arenaer sammen, så barnet oplever et godt samspil mellem det derhjemme og dagligdagen i børnehaven.

 

Det gode samarbejde mellem dagtilbud og hjem øger både personalets og forældrenes indsigt i barnets

liv, og det skærper opmærksomheden omkring barnets perspektiver. Det skaber trivsel, læring,

udvikling og dannelse for det enkelte barn.

 

 

 

 

Børn i udsatte positioner

 

Børn i udsatte positioner er en sammensat gruppe. Det kan være børn fra familier med en svag socioøkonomisk baggrund, børn med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse eller børn, der i bestemte situationer befinder sig uden for fællesskabet.

 

Det er en vigtig opgave for personalet at have øje for børn i udsatte positioner og deres familier, som i en periode befinder sig for, at stå uden for fællesskabet.  I  arbejdet med familierne bliver det tydeligt, at vi pædagogisk skal yde eb særlig indsats for at inkludere disse familier og derved øge barnets udviklingsmuligheder. Vi arbejder med at have en god dialog og en respektfuld tilgang til forældrene med positive fortolkninger og forventninger.

 

Børn i udsatte positioner skal opleve sig som en betydningsfuld del af fællesskabet, ligesom deres forældre er tilsvarende betydningsfulde i forældrefællesskabet.

 

Vi arbejder med at børn i udsatte positioner for mulighed, plads og træning i, at være i mindre gruppe. Her har de voksne i højere grad mulighed for at arbejde målrette med barnets særlige udfordringer, sprog, sociale og motoriske færdigheder. Det pædagogiske personale arbejder med en ressource orienteret tilgang, hvor der er særlig fokus på det enkelte barns styrker og hvordan disse bedst kan anvendes i forhold til deltagelse i det større børnefællesskab.

 

I Nygade Børnehave bliver alle pædagoger i 2023 uddannet i Vækstmodellen, som er en kulturskabende dialogmodel. Modellen arbejdes der udfra hvad der virker, går godt, på glæden og fremskridtene – de positive erfaringer.

 

Vi vil indimellem give et barn, der befinder sig i en udsat position, plads og rum til at være i en mindre gruppe. Her kan de voksne i højere grad arbejde målrettet med barnets særlige udfordringer; sociale, motoriske, sproglige osv.

 

 

Sammenhæng og overgang til børnehave og børnehaveklassen

Sammenhæng handler blandt andet om at  understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.

 

Børnehavestart: Når ens barn går i småbørnsgruppen i Nygade børnehave er barnet automatisk skrevet op til børnehaven med start den måned barnet fylder 3 år. Barnet kender huset og personalet i børnehaven, derfor oplever vi en mere glidende overgang fra småbørnsgruppen til børnehaven.

En måned inden barnet skal i børnehave, sender børnehaven en seddel med hjem, hvor familien bliver inviteret til at kontakte børnehaven. Sedlen kan læses længere nede.

Vi følger en procedure hvor vi ved hver overgang invitere forældrene til det kommende børnehavebarn, én fra småbørnsgruppen og personalet fra børnehaven, hvor vi laver en vækstmodel på barnet. Her snakker vi om de positive oplevelser vi oplever ved barnet.

En månedstid inden barnet skal starte i børnehave, besøger vi børnehaven med barnet et par gange i ugen. Her leger barnet på den kommende stue en times tid. Der er mulighed for at barnet kan blive og lege og spise med længere tid, hvis barnet ønsker det.

 

 

Skolestart: Vi arbejder med at gøre børnene klar til skolelivet på flere måder. Når børnene er tilmeldt skolestart, kommer de i skoleklubben to gange om ugen. Den ene er ”undervisningsdag” og den anden er ”tur-ud-af-huset”, hvor vi har et specifikt emne/mål for den tur

Vi arbejder med at give børnene kompetencer til at fungere sammen som en gruppe – at skabe et fællesskab– f.eks.at kunne tage hensyn til hinanden. Vi arbejder specielt med de sociale spilleregler, samarbejdsevner og fokus/koncentration.

Vi har ikke fokus på at skulle hælde noget specifik ”skolelæring” på børnene. De vil dog blive introduceret til bogstaver, tal, rim/remser mm.

Skoleklubben starter op i midt september, for at give os, pædagoger og forældre mere tid til at fornemme, hvor børnene er ift. Skoleparathed og hvor der skal sættes ind, både på individet men også gruppen som helhed.

Pædagogerne der står for skoleklubben udarbejder en ”køreplan” for hvad børnene skal de næstkommende måneder inden skolestart. I denne plan inkorporeres de mål/kompetencer opsat af Aabenraa kommune/div. Skoler har udarbejdet.

I foråret tilbyder de diverse skoler i Aabenraa kommune at man kan komme på besøg med de kommende skolebørn, hvor skolerne laver et arrangement for disse. Dette bakker vi op omkring.

Og derudover er der overleveringsmøder på disse skoler, hvor Nygade børnehave deltager, for at hjælpe det enkelte barn til at få den bedst mulige støtte (hvis der er behov for det) og start på skolegangen.

 

Inddragelse af lokalsamfundet

 

Vores børnehave ligger i et bynært og centralt område. Når et barn er i vores institution vil det opleve at vi gør meget brug af uderum. Alle grupper tager flere gange ugentligt ud i lokalområdet, enten på vores ladcykler, via egen bus eller på gåture. Vi bestræber os på at opfylde børnenes ønsker, hvorfor de adspørges hvad de vil.

 

Nygade Børnehave er aktiv i lokalområdet. Vi deltager f.eks. i det årlige bjergmarathon,

dyreskue, sommer i by mm. Ved disse arrangementer bliver forældrene også inviteret, og vi oplever en stor opbakning omkring dette. Børnene øver sig f.eks. i foråret til royal run og bjergmarathon, både på legepladsen og ude på stadion, hvor de får lov til at øve sig.

 

 

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

 

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer.

Vi har, sammen med børnene, fokus på indretningen og udviklingen af vores lærings-miljøer, og vi forsøger at skabe flere forskellige og inspirerende rum i rummet. Vores indretning tager udgangspunkt i børnenes ønsker og behov, og indretningen tilgodeser og understøtter de lege og den læring, børnene er optaget af. Læringsmiljøerne er indbydende, afgrænsede og overskuelige, og legetøjet er aldersvarende.

 

Når vi indretter læringsmiljøerne, er det med henblik på at udfordre og støtte børnene i deres udvikling, trivsel, læring og dannelse. Vi skaber både miljøer, der indbyder til bevægelse og udfoldelse, og miljøer der indbyder til fordybende leg, og understøttelse af sociale relationer.

 

De miljøer vi skaber, forsøger vi at gøre fleksible, så der både er plads til dem, der vil lege mange sammen, og dem der foretrækker at lege i mindre grupper. Vi har ligeledes fokus på det psykiske miljø i vores børnehave, både det der er, når de voksne er tilstede, men også det der forgår i det skjulte. Vi har fokus på omgangstonen og på gensidig respekt og tolerance både i forhold til, børn, forældre og personale.

 

Vi italesætter dette og er bevidste om, at vi som personale er rollemodeller og kulturskabende i et godt psykisk børnemiljø. Vi stræber efter et børnemiljø, hvor der er tryghed, plads til forskellighed, og mulighed for, at fællesskabet kan vokse og det enkelte barn trives, udvikles og dannes.

 

I forhold til det æstetiske børnemiljø tilstræber vi igennem indretning og udsmykning af bygninger, rum og legesteder, at gøre Børnehaven til et rart sted at være. Børnene skal have mulighed for at være undersøgende, sansende og afprøvende både inde og ude for herigennem at danne forståelse af sig selv og verden.

 

Vi giver børnene mulighed for positive og udfordrende sanseoplevelser, bl.a. ved at børnene, alt efter alder, har adgang til forskellige kreative materialer, for herigennem at udfordre deres eget æstetiske udtryk.

 

 

 

Evaluering af børnehaven 2020-2023

 

De sidste 3 år har været præget af covid-19, hvor vi sjældent i 20-21 var fuldtallige og grupperne var separerede fra hinanden, der var afstandsforhold, tydeligt opgraderet hygiejneforhold og hvor mange der måtte være på en stue. Vi var udfordret på flere niveauer.

Vi lavede 2 gange i løbet af 20, corona udflyttergrupper, hvor vi flyttede ud på vores naturområde ved Rugkobbel.

I de to perioder dækkede vi stort set hele spektret inden for læreplanstemaer. De børn vi havde med derud, var primært de største fra begge stuer.

  • Vi fulgte årstiden foråret 20/samt sensommer/oktober, ift. Spiring, fandt svampe, trods det sene tidspunkt for det
  • insekter der vågnede op, småkryb der kom frem, fandt navne, spisevaner mm.
  • Vejrets foranderlighed
  • Spiste i det fri, i shelters, legehusene
  • Vi udfordrede vores motorik, når vi gik ture i området, mudder, krydse over bæk, kravle under/over væltede træer, rullede ned af bakken i ”dalen”
  • Sanserne blev udfordret med vejrets foranderlighed, når vi smagte på de friske bøgeblade, lugtede røgen fra bålet eller duften af forårsregn, lyttede til fuglenes sang eller vinden i træerne, når løbebillerne kildede i hånden, eller når frøen tissede på vores hænder eller mudret på vores hænder når vi faldt, de våde strømper når gummistøvlerne var utætte.
  • Vi legede mange lege nede på den store plads, var vilde, dansede stopdans, lå i græsset og fornemmede solen i vores ansigter.
  • Lavede mad på bål, læste bøger rundt om bålet, sang sange
  • Snittede vores egne pinde til s´mores
  • Vi arbejdede med at lære om egne/andres grænser, mobning, fællesskab, venskaber, empati mm.

 

Fællesskabet var vigtigt for at dette kunne lade sig gøre, så godt som det gjorde.

Vi har ude uanset vind/vejr og det var en udfordring, som de børnene tog godt i mod, også de dage, hvor de var lidt gråt og koldt.

Vi havde et telt med deres ting, hvor vi kunne trække hen, hvis det regnede. Vi havde en stor shelter med madrasser og tæpper, hvor vi ofte læste historier eller tegnede mm. Og der var legehuse de trække sig ind i.

 

I institutionen:

Blev der leget primært udenfor grundet covid-19 og den var delt op i to, så når udegruppen kom hjem, blev den gruppe på den ene side og de andre på den anden. Vi havde sang og musik ude på legepladsen, med afstand.

Der blev lavet mad på bål, sunget, bygget med Lego, tegnet. Og der blev også arbejdet med fællesskabet, da to grupper blev slået sammen, og de skulle finde hinanden.

 

2021 var virkelig præget af at personale og børn begyndte at blive ramt af covid-19, personaler og børn skulle i karantæne grundet mistanke om nærkontakt. Det var svært at dække personale ind, for vi ville heller ikke have ”fremmed” ind som kunne bære virussen. Så vi gjorde alle en stor indsats for at børnene fik et spændende, udviklende og lærerigt år, trods de massive udfordringer der var.

 

Da vi endelig kunne begynde en ”normal” hverdag, fik vi lavet et årshjul, hvor læreplanerne blev plottet ind for at sikre os at vi kom hele vejen rundt, selvom man i det daglige har flere læreplanstemaer infiltreret i aktiviteter og er opmærksom på det.

Vi gik kunne dog endelig gå mere systematisk fremad.

Vi begyndte da vi fik muligheden for det at komme på ture ud af huset hver dag, hvor emnerne for turene tog form i læreplanstema eller nogle gange fulgte vi børnenes nysgerrighed, som gav ligeså meget læring til dem og for os.

Vi startede op med morgengymnastik igen(både inde og ude) og sang og musik.

Der kom en genkendelighed, gennemsigtighed og struktur op at køre igen, som var enorm svær at skabe under covid-19.

Vi lavede spændende science-forsøg med børnene, hvor vi lavede vulkaner, undersøgte vægtdensitet, raketter mm.

Vi samlede svampe, skeletter og flotte sten, som blev undersøgt når vi kom hjem til bhv. Spiste ofte madpakker i det grønne, legede ved det skønne Åbæk, hvor vi rendte op og ned af skrænter, badede i havet, samlede agern, små insekter, lagde krabber på toppen af vores hoved.

Vi lavede mad sammen igen, kunne følge vores spiring af såede grøntsager og bær.

Lavede mindfulness og børneyoga, dansede masser af stopdans.

VI skulle starte op igen med det at være en del af det store fællesskab da vi havde været så opdelt og det var svært at vende tilbage til gamle rutiner som samling. Vi havde flere børn, der havde svært ved at vende tilbage til de faste rammer, men som havde brug for det.

I 2022 var der også personaleudskiftning/om rokering på    stuen, der også gav nogle udfordringer.

 

Så vi fik hjælp fra ressourceteamet til at kigge på vores læringsmiljø og personalet på stuen. Vi lavede ændringer som tilgodeså alle børnene.

 

Så det har været et par udfordrende år, der har gjort at man har været nødt til at tænke/arbejde anderledes, da vi ikke kunne være sammen som vi ”plejede”, hverken personale eller børn.

Vi er på nuværende tidspunkt ( År 2023 )i gang med at uddanne alle pædagoger til at kunne bruge vækstmodellen som evalueringsredskab.

 

 

Evaluering af småbørnsgruppen 2020-2023

De sidste 2,5 år har været præget af Corona. I denne tid har vi været meget ramt af at vi ikke har kunnet gå rundt i byen på samme måde som før Corona og ikke kunne besøge de andre stuer i huset.

Vi har ved Dragerne arbejdet med at synge om formiddagen, hvor vi har været omkring læreplanstemaerne:

 

  • Kommunikation og sprog
  • Krop sanser og bevægelse
  • Social udvikling
  • Alsidig personlig udvikling
  • Kultur, æstetik og fællesskab

 

Ved disse aktiviteter har vi haft f.eks. måneds sang, som passede til højtiden, årstiden eller hvad vi har haft beskæftige os med.

Vi har i forårs månederne arbejdet med temaet jord til bord. Dette har vi gjort for at give børnene et kenskab til hvordan processen fra frø til mad sker. Vi har spirret indenfor tidligt på foråret og har i løbet af maj månederne flyttet vores planter udenfor. Vi har løbende snakket med børnene om hvad der var i plantekasserne og hvordan de var vokset siden de var et lille frø.

 

Vi har været omkring følgende læreplanstemaer:

 

  • Natur, udeliv og science
  • Krop, sanser og bevægelse,
  • Kommunikation og sprog
  • Social udvikling
  • Alsidig personlig udvikling

 

Ved de forskellige højtider der findes, har vi ved Dragerne arbejdet med at snakke med børnene om hvorfor vi har denne højtid, hvad den betyder og hvordan den kan fejres. Vi har lavet kreative produkter som passede til de forskellige højtider og haft sange som passede dertil. Vi har været på udflugter med børnene i nærområdet, hvor vi kunne se f.eks. hvordan der var udsmykket på gågaden til forskellige højtider. Vi har f.eks. lavet gækkebreve, julegaver, mm..

Vi har været omkring følgende læreplanstemaer:

 

  • Kultur, æstetik og fællesskab
  • Kommunikation og sprog
  • Krop, sanser og bevægelse
  • Natur, udeliv og science
  • Social udvikling
  • Alsidig personlig udvikling

 

Vi har i efterårs månederne arbejdet med naturen. Vi har været en del på ture ud af huset. Vi har været i skoven og kigget blade. Vi har været ved vandet/strande og kaste med sten. Her har vi oplevet hvordan sandet har været forskelligt Vi har oplevet hvordan årstiden skifter. Vi har lavet kreative produkter hvor vi har limet på laminering og klippet det ud som blade. Her har vi snakket med børnene om hvordan forskellige blade ser ud og hvilke farver de har.

Vi har været omkring følgende læreplanstemaer:

 

  • Natur, udeliv og science
  • Krop, sanser og bevægelse
  • Social udvikling
  • Alsidig personlig udvikling
  • Kommunikation og sprog
  • Kultur, æstetik og fællesskab

 

Vi har løbende arbejdet med farver. Her har vi leget med farvet modellervoks, perler og farveblyanter. Vi har snakket med børnene om farver til f.eks. samling eller når vi har været på ture ud af huset. Vi har lavet kreative produkter med de forskellige farver, hvor vi snakker med børnene om hvilke farver de har brugt og dets navn. Her arbejder vi med fin motorikken, grov motorikken, sanser og sproget.

 

Vi har i løbet af årene været på busture rundt omkring i nærområdet, hvor vi har haft fokus på motorikken. Vi har bevæget os rundt i kuperet terræn hvor børnene skulle kravle op af en skåning, over træer, under træer og ned af bakker. Vi har snakket med børnene om hvorfor det er vigtigt vi er gode til at bevæge os rundt, og børnene har været gode til at rykke på deres grænser. Her har vi arbejdet ed zone for nærmeste udvikling, hvor vi har udfordret børnene, hvor vi vidste at det ville de kunne mestre.

 

 

Vi har valgt at arbejde mere målrettet med vækstmodellen som evalueringsmodel i evaluering. Den skal bruges til at evaluere læreplanstemaerne med, men også som en model der kan bruges ad hoc efter aktiviteter sammen med vores pædagogiske værdier. Vores hensigt er at træne og uddanne os i brugen af modellen, så den bliver en integreret del af vores måde at tænke på.

Hilsen personalet i Nygade børnehave.

Information

Nygade Børnehave
Nygade 48
6200 Aabenraa

Tlf.: 21335385
E-mail: pra@aabenraa.dk

En del af:

Har du spørgsmål eller lignede?

15 + 10 =