Kostpolitik
Kontakt os
Nygade 48
6200 Aabenraa
Tlf.: 21335385
E-mail: pra@aabenraa.dk
Åbningstider
i uge 29 og uge 30
Kostpolitik
Morgenmad: I børnehaven serveres der havregryn og mælk fra kl. 7.00-7.30 til de børn der ikke har spist hjemmefra.
Småbørnsgruppen spiser af deres medbragte madpakker 8.00-8.30.
Formiddag/mellemmåltid: I børnehaven kan børnene frit spise af deres madpakker, dog sådan at der er appetit og mad nok til frokost.
Frokost: Alle på stuen spiser madpakker sammen. Børnene hjælper med at dække bord og vi giver os god tid til måltidet, så alle får en positiv oplevelse af samværet omkring spisningen. Vi respekterer at madpakken er en kærlig hilsen hjemmefra, dog med et begrænset indhold af søde sager.
Eftermiddagsmad/frugt: I småbørnsgruppen får alle børn en frugtpose af stof når de starter i institutionen. Heri medbringes frugt til alle ugens dage. Man bestemmer selv om man vil medbringe et stykke hver dag eller om man tager med til hele ugen. I børnehaven medbringes et stykke frugt hver dag som kommes i frugtkurven. Frugten skæres ud og serveres på store fade, så børnene får mulighed for at smage forskelligt frugt. Frugten kan bestå af meget andet end alm. frugt. Det kan f.eks. være agurk eller andet grønt, tørret frugt, grovkiks, knækbrød eller andet brød. Det skal dog altid kunne deles op til flere børn.
Drikkevarer: Børnene tilbydes mælk og vand til morgenmad og der er dagen igennem mulighed for at drikke vand efter behov. I børnehaven får børnene vand til frokost mens der i småbørnsgruppen serveres både vand og mælk. I småbørnsgruppen har alle børn en drikkedunk med. Der må ikke medbringes andre drikkevarer.
Fødselsdage: Der er mulighed for at holde fødselsdag i institutionen eller hjemme. Vi opfordrer til at søde sager medbringes i begrænsede mængder. Dvs. én sød ting f.eks. kage, is, flødebolle eller lignende. I er altid velkomne til at suplere med andet mad f.eks. boller, pizzasnegle, pølsehorn, frugt eller grøntsager. Husk på at det er hyggen og ikke mængden og indholdet der er det vigtige.
Hvis i ønsker at holde fødselsdagen hjemme, vil vi gerne at i snakker med personalet på stuen og aftaler nærmere.
Højtider og traditioner: (fastelavn, jul, lejr m.m.) Når vi fejrer en højtid eller holder fest i institutionen køber vi lækre sager eller bager kage. Vi er opmærksomme på mængden.
Inspiration: Der er masser af insiration til indhold af madpakken på internettet. Prøv f.eks. at kigge på følgende:
Information
Nygade Børnehave
Nygade 48
6200 Aabenraa
Tlf.: 21335385
E-mail: pra@aabenraa.dk
En del af: