Evaluering af læreplan 2024

Arbejdet med den pædagogiske læreplan

 

”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.”

”Med evalueringskultur i dagtilbuddet forstås, at lederen har ansvar for, at det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51

 

Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi særligt haft fokus på over de sidste 2 år?

Her kan I opliste, hvad I har haft særligt fokus på som en del af arbejdet med læreplanen, fx morgenstund, leg, social udvikling. I kan også indsætte billeder eller andet fra jeres arbejde.

 

 

Deltagelsesmuligheder.

Vi har haft særligt fokus på at skabe gode deltagelsesmuligheder for alle børn i Nygade Børnehave. I arbejdet med børn i udsatte positioner var det tydeligt at der er en ulighed i børns deltagelsesmuligheder i huset. Vi har haft særligt fokus på at skabe bedre og flere deltagelsesmuligheder i planlagte pædagogiske aktiviteter og i børnenes lege. I de planlagte aktiviteter har vi arbejdet med vores børnesyn og hvordan der skabes nye deltagelsesmuligheder. Det kan f.eks være i en samlingsstund hvor der er skabt deltagelsmuligheder for børn med høretab ved i højere grad at vægte sange med fagter og bevægelser. Eller for børn med motorisk uro ved at implementere mere bevægelse og mulighed for at sidde ved de voksne og have mulighed for at bevæge sig. I børnenes leg var det igen tydeligt at der er forskel i børnenes muligheder for at deltage og komme med i lege. Vi har arbejdet med at skabe flere ’rum i rum’ for at gøre legefællesskaberne mere overskuelige samt at opdele børnene i mindre grupper i løbet af dagen for at understøtte eksisterende og skabe nye legerelationer.

 

 

 

 

Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur?

Her kan I kort beskrive jeres arbejde med at etablere en systematisk evalueringskultur. I kan fx beskrive, hvordan, hvor ofte og i hvilke fora I drøfter, reflekterer over og evaluerer jeres pædagogiske praksis. I kan også beskrive, om I arbejder med særlige metoder, fx Redskab til selvevaluering, Tegn på læring, Redskab til forankringsproces eller om I arbejder eksperimenterende eller undersøgende med en særlig tilgang.

I Nygade Børnehave har vi valgt at planlægge og evaluere vores arbejde med de styrkede pædagogiske læreplaner med Vækstmodellen. Alle vores pædagoger har gennemført et kursus i Vækstmodellen som bruges i arbejdet med læreplaner, forældresamtaler mm. Der arbejdes med læreplanerne på stuemøderne minimum en gang i måneden på hver stue. I børnehaven udsendes der hver måned en månedsplan med de aktiviteter der er planlagt for den kommende måned. Fælles aktiviteter i huset evalueres på vores personalemøder.

 

 

 

Hvordan har vi arbejdet med vores lokale skriftlige læreplan?

Her kan I kort skrive, hvordan I har grebet arbejdet an, fx om I har lavet workshop, gennemført konkrete evalueringer, haft oplæg fra interne eller eksterne. I kan også indsætte billeder eller lignende.

Som afslutning på hvert enkelt læreplanstema evaluerer vi på temaet. Denne evaluering kan indgå som en del af planlægningen af det kommende tema hvor relevante temaer såsom leg, forældresamarbejde, børn i udsatte positioner mm inddrages i næste tema. Vi evaluerer det samlede arbejde, herunder planlægning og evalueringsprocessen, årligt på et personalemøde.

 

Evaluering og dokumentation af elementer i det pædagogiske læringsmiljø

 

”Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pæda­gogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringen skal offentliggøres.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

Som led i at kunne evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dag­til­buddet og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse kan der fokuseres på elementer i det pædagogiske læringsmiljø. På den ene side fx, hvordan børnesynet, børne­perspektivet og arbejdet med dannelse kommer til udtryk i det daglige pædagogiske arbejde, og på den anden side eksempelvis:

§  Børnegruppens trivsel og læring

§  Børn i udsatte positioners trivsel og læring

§  Tosprogede børns trivsel og læring

§  Det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Fokus på enkelte elementer kan bidrage til at kvalificere evalueringen af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 51

 

Udvælg en eller flere evalueringer, som I har gennemført i de seneste to år, og saml op på erfaringerne ved at svare på nedenstående fire spørgsmål for hver evaluering. De fire spørgsmål knytter an til trinene i en evalueringsproces. Vælg gerne evalueringer, som betød, at I efter­følgende ændrede jeres pædagogiske praksis.

Hvad var formålet med den evaluering, vi gennemførte?

Her skriver I kort, hvilket område i jeres pædagogisk læringsmiljø I satte fokus på i evalueringen og hvorfor. Hvad var det I var nysgerrige på eller der udfordrede jer? Dette er trin 1 i evalueringscirklen.

I vores evaluering har vi haft særligt fokus på legen. Det er her vi gerne vil opnå at give alle børn gode deltagelsesmuligheder for derigennem at føle sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har været optaget af hvilken rolle de voksne har samt hvordan vi giver børnene mulighed for at tage nye positioner i legefællesskabet.

 

Hvilken pædagogisk dokumentation har vi indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering?

Her beskriver I kort den dokumentation af det pædagogiske læringsmiljø, I har indsamlet i forbindelse med evalueringen. Pædagogisk dokumentation kan bestå af en vifte af forskellige måder at beskrive børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse på, fx praksisfortællinger, fotos, observationer, videooptagelser, screeninger, relationsskemaer, børneinterviews, tegninger. Indsamling af pædagogisk dokumentation er trin 2 i evalueringscirklen. Har I under evalueringen skrevet på en planche eller lignende, kan I indsætte et billede.

Vi har lavet vækstmodeller på emnet og enkelte børn stuevis, arbejdet med det på personalemøder og brugt imput fra det specialpædagogiske team. Vi har arbejdet med trivselsskemaer, observationer og praksisfortællinger både på enkelte børn og på den samlede børnegruppe.

 

Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

Her skriver I kort resultaterne af jeres analyse, fx hvordan den indsamlede dokumentation gjorde jer klogere på det, I var blevet nysgerrige på? Hvad var jeres vurdering af det pædagogiske læringsmiljøs betydning for børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse? Dette er første del af trin 3 i evalueringscirklen. Har I under evalueringen skrevet resultaterne på en planche eller lignende, kan I indsætte et billede.

Vi fandt ud af at det har stor betydning at alle børn er en del af et legefællesskab for at understøtte deres trivsel, læring, udvikling og dannelse.  Det har været befordrende for børnene når vi skaber gode rammer for leg. Det kan f.eks. være muligheden for at lege i fysisk afgrænsede rum, opdeler i mindre legegrupper mm. Den voksnes roller er vigtig for legen. Vi arbejder med at understøtte børnenes muligheder for at udvikle deres legekompetencer og for at give børn i udsatte positioner mulighed for at indgå i nye legepositioner.

 

Hvilke ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til?

Her skriver I kort, hvordan I handlede på baggrund af jeres nye indsigter om jeres pædagogiske læringsmiljø. I kan bl.a. skrive, hvorvidt evalueringen gav anledning til at justere jeres pædagogiske praksis, og om den gav anledning til at afprøve konkrete tiltag og justere jeres skriftlige læreplan. I kan også samle op og se på tværs af de udvalgte områder, I har evalueret. Er justeringerne stadig en del af jeres praksis i dag? Har I brugt jeres indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge? Dette er anden del af trin 3 i evalueringscirklen.

I forhold til arbejdet med legen er vi blevet mere bevidste om den voksnes rolle. Vi skal være gode til at skabe rammer for et bredt udvalg af lege både ude og inde, på stuerne, på loftet og andre steder i huset. Vi skal kunne være gode lege-facilitatore hvor vi kan understøtte børnenes udvikling uafhængigt af barnets køn. Vi skal understøtte fællesskabet og give børnene mulighed for at afprøve nye roller og positioner. Generelt har vi et større fokus på vokseninvolveret leg.

 

 

Inddragelse af forældrebestyrelsen

 

”Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan.

Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 52

 

Hvordan har vi inddraget forældrebestyrelsen i evalueringen af den pædagogiske læreplan?

Her skriver I kort, hvordan I har inddraget forældrebestyrelsen og eventuelt forældrerådet, fx om I har drøftet, hvad I har sat fokus på i løbende evalueringer, resultaterne og hvilke tiltag det har givet anledning til, eller hvordan forældrebestyrelsen aktivt har været inddraget i ændringer eller justeringer af den daglige praksis.

Som selvejende institution er den pædagogiske læreplan og den genelle drift på dagsorden til hvert bestyrelsesmøde. Hvilket gør at bestyrelsen aktivt er inddraget i ændringer og justeringer. Bestyrelsen er i sidste ende ansvarlig for godkendelsen af hele vores pædagogiske arbejde og drift. 

 

 

Det fremadrettede arbejde

 

”En systematisk og udviklende evalueringskultur er central for den løbende udvikling af den pædagogiske praksis, og målet er bedre pædagogiske læringsmiljøer for børnene gennem en systematisk evalueringskultur og en meningsfuld og udviklende feedback til det pædagogiske personale.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51

 

Hvilke områder af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet sætte mere fokus på?

Her kan I kort skrive, hvad I vil sætte fokus på i jeres pædagogiske læringsmiljø fremadrettet og hvorfor. I afsnit ét så I tilbage på, hvad I allerede har arbejdet med. Har I fået øje på, om der er dele af jeres pædagogiske læringsmiljø, I ikke har haft fokus på, fx rutinesituationer, børn i udsatte positioner, mv.? I kan også skrive, om der er områder, I har haft fokus på, men har behov for at genbesøge.

I den kommende tid vil vi have fokus på hvordan vi udvikler vores legemiljø på loftet.

– Hvordan skaber vi rammer der indbyder til flere forskellige lege?

– Hvordan rammesætter vi flere voksenstyrede og vokseninvolverede lege på loftet?

-Hvordan udvikler og understøtter vi en legekultur der inkluderer børn i udsatte positioner så disse børn kan opleve sig selv som positive i et legefællesskab?

 

Hvordan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur?

Her kan I kort beskrive, om I oplever, at organiseringen af jeres evalueringskultur har understøttet meningsfulde drøftelser, refleksioner, analyser og vurderinger af jeres pædagogisk praksis i hverdagen? Eller om jeres erfaringer giver anledning til at justere organiseringen af jeres evalueringskultur, fx om der er brug for at afprøve andre måder at mødes og måder at reflektere sammen, justere hyppigheden af møder eller fastholde god evalueringspraksis.

Strukturen i vores evalueringskultur med drøftelser stuevis fungerer godt og giver anledning til konstruktive drøftelser, refleksioner og vurderinger af vores praksis. Der justeres løbende i den pædagogiske praksis når refleksioner har givet anledning hertil. Vi vil arbejde med at skabe mere tid på vores fælles personalemøder til en fælles drøftelse der eventuelt kan give justeringer der forankres tydeligere i hele husets praksis ved behov.

 

Hvordan har eller vil vi på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan?

Vores pædagogiske læreplan justeres løbende. Vi lægger vægt på at der skal være plads til nye ideer og til afprøvelse af ny praksis.